Sougia – Lisos. En vandretur, som gør indtryk!

Går man fra den lille havn i Sougia, bag om de sidste klipper, befinder man sig på en fantastisk sti, som fortsætter helt til det antikke Lisos. Stien er en lillebitte del af ruten E4, som vandrere benytter hele vejen ned gennem Europa.

Turen skifter i udseende fra noget nær en ’troldeskov’ til golde klipper og vandring i et udtørret flodleje til opstigning til et stort plateau. Når plateauet er krydset, får man den mest fantastiske udsigt lige ned i bugten ved Lisos, og efterhånden som nedstigningen skrider frem, kan man begynde at se huse, kirker og ruiner ligge spredt ud over hele dalen. En fin vandretur, selv om man ikke er øvet vandrer.

LISOS - En forhistorisk kurby, et antikkens spa, rig og velstående.

Beliggende omkring to timers gang vest for Sougia, var Lisos en vigtig kystnær by, beboet gennem de hellenistiske, romerske og byzantinske perioder. Lisos blev berømt for sine helbredende kilder. Der kan man se en række ruiner, især det lille Asklepios (den græsk-romerske gud for helbredelse), et tempel, som blev berømt i hele regionen. Man kan stadig se et velbevaret mosaikgulv i templet. Hele området er fyldt med ruiner, de fleste af dem er dog skjult af vegetation. På den vestlige side af dalen ved Lisos ligger der omkring 20 små huse med buede lofter og røde tagfliser. De formodes at være romerske grave. Lisos tjente som havn for Irtakina og Eliros og menes at have blomstret fra klassisk tid indtil det 10. århundrede e.Kr. De fleste af dens indbyggere var købmænd og fiskere, men den største kilde til velstand var ... turisme! I virkeligheden var det en underlig form for turisme med en klar medicinsk grund, da Asklepieion af Lisos - den helbredende Gud Asclepius' religiøse skrin med berømt helbredende kildevand - tiltrak gæster fra hele Kreta. Lisos var så velhavende, at byen prægede sine egne gyldne mønter. Området var stort set uudforsket indtil 1957, selv om placeringen af den antikke by var kendt. Men i 1957 var der en lokal indbygger, der ønskede at finde kilden til det hellige vand. Han gravede præcist oven på Asclepius' fristed og fandt omkring tyve statuer, portrætter af Asclepius, Hygeia, Pluto og et par trofaste tilhængere. Heldigvis var det en ærlig mand, en kender af antikviteter, så han underrettede Ephor af antikviteter på øen, Mr. Nikolaos Platonas, om fundet, og denne begyndte straks en udgravning af området. Udgravningen kastede lys over Lisos Asclepieion med de storslåede mosaik gulve, nogle grave fra den romerske periode, fundamenterne af huse og offentlige bade, samt spor af en akvadukt og byens teater.

Bortset fra Asclepieion, vil det ikke være let at identificere de andre ruiner af den antikke by, fordi udgravninger aldrig blev afsluttet, og stedet er blevet overladt til sin skæbne. Der er kun lejlighedsvis vagt på stedet, og store buske dække næsten alt. Hvis man går over klipperne og mellem buskene, kan man dog stadig finde indikationer af det antikke Lisos for hvert skridt, man tager. Med hensyn til statuerne som vores lokale ven fandt for nogle årtier siden, kan man se dem udstillet på museer i Chania og Iraklion. De to byzantinske kapeller fra det 13. og 14. århundrede, som er bygget oven på to tidligere basilicas (fra 4. eller 5. århundrede) er også værd at se. Det første, tæt på vagtens hytte, er et kapel for Ag.-Kyrkou (Aghios Kyriakos) med blege vægmalerier. I dette kapel tilbragte Robert Pashley og hans gruppe natten den 27. april 1834. Kapellet er fra tid til anden stadig i brug, og man kan tænde et vokslys derinde. På den anden side, tæt på kystens klipper, er der et kapel for Jomfru Maria, der er bygget med materialer fra tidligere tider.