Lykken er ikke en station

du ankommer til

den er en rejsemåde

 
Kreta Vejret lige NU
Click for Souda, Greece Forecast
 
Læs vores Gæstebog

  

 
 
 
 
 

Vores rundrejse på Kreta's Sydvestkyst starter med en bustur over de hvide bjerge til den lille kystby Paleochora. Undervejs gør vi ophold i bjergene i byen Kandanos for at spise frokost hos Samantha. Samantha er født i bjergene og kan fortælle byens historie langt tilbage i tiden fra før den blev brændt ned til grunden af tyskerne under 2. verdenskrig.

Efter en dejlig frokost fortsætter turen ned til Paleochora, hvor vi bliver indkvarteret i et af de 3 overnatningssteder, vi har aftaler med. Her bor vi 4 dage. Paleochora er en charmerende lille by med gode spisesteder, mulighed for både korte og lange traveture og daseri på én af byens dejlige strande. Trænger man til lidt storby, kan man leje bil eller tage med bussen til Chania en dag. Det er kun ca. 1½ times kørsel. Læs mere om Paleochora her.

Efter 4 dages ophold i Paleochora stiger vi ombord i 'Samaria' - færgen som sejler os langs den smukke, smukke kyst til Loutro. Undervejs nyder vi synet af hippibyen Sougia med den lange strand og Agia Roumeli, hvor Samariakløften munder ud, og hvorfra alle vandrerne sejles til Hora Sfakion efter deres 18 km. lange tur gennem kløften. Det er muligt at stå af skibet her og vandre nogle kilometer op i Samariakløften og tilbage igen. Derefter tager man blot næste færge mod Loutro og ankommer sidst på dagen.

På denne strækning af sejlturen er det klipperne, de gråbrune, majestætiske klipper og de små ugenerte vige, der dominerer billedet, indtil kort før Loutro, hvor et par små bebyggelser dukker op i vigene.

I Loutro bor vi på Sifis Hotel i 3 dage. Christina, Georgina og Michalis varter os op i de skønne omgivelser, der lokker, både med total afslapning, vandreture i bjergene og forfriskende dukkerter i det turkisblå vand. Tavernerne ligger side om side lige i vandkanten, og midt i byen findes en lille dejlig sandstrand. Her kommer man i pagt med naturen på en helt ubeskrivelig måde. Læse mere om Loutro her.


 Se flere billeder fra rundrejsen

 
KarinCoRejser på Sydvestkreta
 

 
Udflugter fra Paleochora:
  • Vandretur fra Sougia til det antikke Lissos. Heldagstur. Læs mere, klik her!
  • Vandretur langs kysten. Halvdags tur med frokoststop på en lille taverna

  • Sejltur til Elafonissi, stranden med det lyserøde koralsand. Heldagstur
  • Bustur til Chania. Heldagstur
  • Gå Samaria eller Irini-kløften. Begge ture er heldagsture

Udflugter fra Loutro:

  • Vandring eller sejltur til Phoenix. Frokost i Phoenix. Halvdagstur
  • Sejltur og bus til Hora Sfakion og Fragokastello. Heldagstur
  • Med udflugtsbåd til Marmara. Mulighed for vandring ind i Aradena-kløften. Heldagstur
 

Kreta
Priser fra
4.385,-

 

Rundrejse på Kreta

indeholder:

 

Fly tur/retur

7 overnatninger

2 busture i

De Hvide Bjerge

2 sejlture på

Det Libyske Hav

Bidrag til Rejsegaranti-fonden

Voksen, dansk rejseleder

 

KarinCoRejser

- opstået som en følge af vor dybe kærlighed til de græske øer og det græske folk!

 
 
KarinCoRejser ApS
Copyright © KarinCoRejser ApS. Alle rettigheder forbeholdes.
CVR/SE 31 07 12 83
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1950
| Lindevej 7 | 7323 Give | Tlf. +45 2015 4257 | E-post: karinco@karinco.dk