Læs vores Gæstebog

  

 
Kreta vejret lige NU
Click for Souda, Greece Forecast
 
 
 
 
Skriv i Gæstebogen
 

 

KRETA - 'megálo nisí'.

 

Kreta er den største ø i Det Græske Øhav, men Kreat er også noget helt særligt. På Kreta finder man høje bjergkæder, frugtbare plateauer, afsides landsbyer og de mest vidunderlige bugter og strande.

Kreta er den civiliserede kulturs vugge. På Kreta levede og herskede Zeus og alle de andre græske guder, og her på Kreta opstod den minoiske kultur.

 

I sandhed er Kreta en ø, man bør kende!

 

Vi har tabt vore hjerter til Kreta! Ganske vist rejser vi rundt på mange af de små øer i Det græske Øhav og nyder det meget, men vi vender altid tilbage til Kreta.

Kreta har en puls og en mystik over sig, som man aldrig finder helt til bunds i. Samtidig er Kreta så stor en ø, at vi trods rigtig mange ophold der, stadig ikke har været i de alleryderste egne.

 

Kreta er så forskellig. Så snart man bevæger sig væk fra de største turiststrøg, oplever man naturen og menneskene, som det må have været i århundreder. Livet på Kreta går sin gang, stille og roligt i de små bjergbyer, hvor ankomsten af rutebilen er et af dagens højdepunkter. I de små byer på Kreta langs kysten er det færgen, der er samlingsstedet. Her henter man nye forsyninger og får ny information om, hvad der sker i nabobyerne og øen rundt.

 

Rejser man som turist rundt disse steder, får man overalt en varm, interesseret velkomst og bliver ofte overdænget med spørgsmål om, hvor man kommer fra, om man har været på Kreta før osv. Kretenserne er nysgerrige og videbegærlige på en meget venlig måde. Får man en ven her på Kreta, har man ham eller hende for altid. Og et ord er et ord. Husk det!

 

'Cigar, cigar' eller 'avrio' er ord, man ofte hører på Kreta. 'Rolig, rolig' eller 'i morgen'! Det er der ikke noget at sige til. Grækerne arbejder snart sagt på alle tider af døgnet, undtagen i siestaen mellem kl. 13 og 17, hvor det i 8-9 måneder af året er så varmt på Kreta, at det ikke er svært at forstå, at de lukker skodderne og holder fri. Til gengæld går de så uanfægtede på arbejde igen ved 17-tiden og ofte helt frem til ved 22 - 23-tiden.

 

Hvis du har været på Kreta før, vil du forhåbentlig kunne nikke genkendende til ovenstående og ønske dig tilbage. Hvis du aldrig har været på Kreta, så grib chancen og tag med os på en anderledes ferie, hvor næsten alt kan lade sig gøre.

 


 

Læs om rundrejsen på Sydvestkreta her

 

 

Send os en bestilling/reservation og bliv kontaktet.

Navn

Telefon nummer:

Mail:

Antal rejsende:

Ønsket rejsemål og dato:

Bemærkninger/Spørgsmål:

 

Bestilling/reservation er ikke bindende før rejsebevis udstedes

 

Kreta
Priser fra
4.385,-

 

Rundrejse på Kreta

indeholder:

 

Fly tur/retur

7 overnatninger

2 busture i

De Hvide Bjerge

2 sejlture på

Det Libyske Hav

Bidrag til Rejsegaranti-fonden

Voksen, dansk rejseleder

 

KarinCoRejser

- opstået som en følge af vor dybe kærlighed til de græske øer og det græske folk!

KarinCoRejser ApS
Copyright © KarinCoRejser ApS. Alle rettigheder forbeholdes.
CVR/SE 31 07 12 83
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1950
| Lindevej 7 | 7323 Give | Tlf. +45 2015 4257 | E-post: karinco@karinco.dk